The Peres Center For Peace And Innovation

 


The Peres Center For Peace and Innovation eller på dansk, Peres Freds- og Innovationscenter, er en israelsk NGO-organisation, der arbejder med aktiviteter, som skal fremme freden mellem palæstinensere og israelere og bygge bro mellem de to folk.

Fredscentret arbejder på morgendagens fred efter Shimon Peres’ visioner om at skabe en to-statsløsning.

Peres Fredscenters mål er at styrke dialog, gensidig forståelse og varig fred gennem samarbejdsprojekter mellem israelere og palæstinensere. Disse projekter kan være inden for teknologi, landbrug, miljø og fælles markedsføring af produkter, lederuddannelse af unge, fredsundervisning af børn og unge gennem sportsarrangementer og behandling af alvorligt syge palæstinensiske børn på israelske hospitaler.

Peres Fredscenters nye kæmpeprojekt er at skabe rum for regionalt økonomisk samarbejde. Det sker ved at skabe muligheder for fagfolk til at deltage i fælles forskning, finde innovative løsninger på fælles udfordringer, forbedre faglig udvikling og opnå professionelle forretningsforbindelser. Arbejdet tilskynder partnerskaber på tværs af forskellige sektorer.

I årenes løb har israelsk innovation skabt unikke rum for dialog, fagligt samarbejde og fælles læring mellem Israel og mange lande over hele verden. Peres Center undersøger nu potentialet for at udvide “Start-Up Nation” til “Start-Up Region”.

Sammen med en gruppe af unge palæstinensiske iværksættere etableres dette unikke projekt og sørger ikke kun for at styrke palæstinensiske innovation, men også skabe vigtige forbindelser mellem de israelske og palæstinensiske iværksætterøkosystemer.

Mens potentialet i den palæstinensiske hi-tech sektor er bredt anerkendt, har det ofte kæmpet for at trænge ind på nye markeder. Samtidig søger den israelske hi-tech sektor i stigende grad at få arbejde udført i andre firmaer hos palæstinenserne o.a. snarere end i egne firmaer.

I løbet af et 3-årigt program vil palæstinensiske virksomheder modtage kapacitetsopbygning og “matchende muligheder” med israelske virksomheder og blive udsat for gensidigt fordelagtige forretningsmuligheder. Det inkluderer palæstinensiske studerende og nyuddannede kandidater, som vil få erhvervserfaring og eksponering inden for Information Communication Technology.

Gennem intensive workshops og vejledning får små og mellemstore virksomheder færdigheder og værktøjer til at lade deres forretning vokse til det næste niveau. 50 mentorer modtager f.eks. træning om, hvordan man styrer deres mentees. 100 start-ups og små og mellemstore virksomheder er valgt til dette.

Der skabes forbindelser mellem innovatører, lokale og multinationale virksomheder og bystyrer ved at implementere: møder mellem industriledere, kommunale interessenter og akademikere; rundbordsdiskussioner og web seminarer med innovationseksperter, iværksættere, forskere og byledere.

Centret byder på udstilling af israelske opfindelser som f.eks. USB hukommelsesstick, som vi næsten alle bruger, stents (ballonudvidelse af hjertekranspulsårer) og implantat i øjet, der kan få blinde til at se.

Projekt støttet af Danmark
Peres Fredscenter står også bag programmet Medilink, som den danske stat har støttet i flere år. Medilink træner palæstinensiske speciallæger i Israel med henblik på at styrke en kommende palæstinensisk stat.

Peres Peace House ligger i Jaffa mellem arabiske naboer, som inviteres til at bruge centret til juridisk assistance, lektiecafé for børnene og til specielle arrangementer.

Peres Fredscenter finansieres i det hele taget af udenlandske donorer, organisationer og enkeltpersoner. Læs mere på www.peres-center.org/en